Havndal

40 årig mand død i alvorlig ulykke med traktor i Havndal

Nordjyllands Politi kunne tirsdag aften oplyse om en alvorlig ulykke på Havndalvej i Havndal.

Ulykken skete omkring kl. 19.30 på Havndalvej i Havndal, da den 40-årige mand faldt ned fra en læssegrab på en traktor og ramte kørebanen.

Traktoren kørte ad Havndalvej, hvor manden sad i læssegrabben på traktoren, men af uvisse årsager faldt manden ud af grabben og ned på vejen. Manden landede så uheldigt, at han døde på stedet, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

En ambulance, læge, helikopter og politiet blev sendt til stedet, men mandens liv stod ikke til at redde.

En bilinspektør har også været på stedet og undersøgt traktoren, men det er stadig uvist, hvad der forårsagede ulykken helt præcist. Arbejdstilsynet er ligeledes blevet underrettet om hændelsen.

Det er omgærdet af en vis undren, hvorfor manden befandt sig på en læssegrab på en kørende traktor.

Den 40 årige mand er fra lokal området og de nærmeste pårørende er underrettede.

Kommentarer