Hvidsten

Veterantræf ved Hvidsten Kro i weekenden

Veteranbiler invaderer Hvidsten Kro på søndag den 28. august.

Hvis man vil mærke historiens vingesus, så holder Dansk Vintage Motor Club træf for veteranbiler ved Hvidssten Kro søndag den 28. august. 

Hvidsten Kro er en gammel, kongelig priviligeret kro, der blev bygget i 1863. Det er en af landets ældste kroer, som har været i familiens eje siden 1884, og som i dag drives af den fjerde generation. Det var også her, hvor en af Andens Verdenskrigs mest berømte, danske modstandsbevægelser holdte til. Nu inviterer Dansk Vintage Motor Club til træf på den legendariske kro på søndag den 28 august.

“Her er historie, her er atmosfære, her er godt at være,” står det i indbydelsen.

Der kan købes rundstykker med morgenkaffer fra klokken 09:00, pølser kan købes hele dagen, og klokken 12:00 bliver den store brunch sat på bordet.

“Alt er med fornuftige priser, så selv vi gamle benzinslugere kan følge med,” står der i indbydelsen.

Ifølge indbydelsen er tilmelding ikke nødvendig, og der er plads til ældre køretøjer, lastbiler, amerikanerbiler, almindelige biler, motorcykler, knallerter og traktorer.

Pladsen er åben fra 09:00-16:00.

Kommentarer