112

20-årig kvinde stjal over 1000 kroner i kiosken

20-årig kvinde uden fast bopæl i Danmark blev mandag fremstillet for retten efter at have stjålet nogle tusinde kroner fra en kiosk i Randers. Arkivfoto

Østjyllands Politi fremstillede mandag kl. 12.00 en 20-årig kvinde i grundlovsforhør i Retten i Randers.

 

Hun er sigtet for i forening med en mand at have stjålet nogle tusinde kroner i kontanter fra en kiosk på Vestergade i Randers søndag aften.

 

Det lykkedes ekspedienten at tilbageholde kvinden, og han kontaktede efterfølgende politiet, som anholdt den 20-årige.

 

Da den 20-årige er rumænsk statsborger uden fast bopæl i Danmark, fremstilles hun på udlændingeloven med henblik på evt. senere udvisning.

 

Da der fortsat er en gerningsmand på fri fod, anmoder anklagemyndigheden om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.

Kommentarer